solution Contentsolution Content

Sikkerhedstilbagekaldelses- og ombytningsprogram vedr. vekselstrømledninger til HPs bærbare computere, offentliggjort d. 26. august 2014

Dette program løser et problem med specifikke vekselstrømledninger anvendt sammen med vekselstrømadaptere, som er blevet leveret med HPs og Compaqs bærbare computere (herunder mobile tynde klienter og mobile arbejdsstationer) og bærbare minicomputere, samt med vekselstrømadaptere leveret med tilbehør såsom dockingstationer.

Programhøjdepunkter

Den 26. august 2014 annoncerede HP et internationalt, frivilligt tilbagekaldelses- og ombytningsprogram i samarbejde med forskellige nationale tilsynsmyndigheder vedr. visse vekselstrømledninger anvendt sammen med vekselstrømadaptere, som er leveret med HPs og Compaqs bærbare computere og bærbare minicomputere, samt med vekselstrømadaptere leveret med tilbehør såsom dockingstationer.
Disse vekselstrømledninger er leveret med produkter og tilbehør solgt mellem september 2010 og juni 2012. Vekselstrømledningerne har en tendens til at blive overophedede, hvilket udgør en brand- og forbrændingsfare. Da disse vekselstrømledninger kan udgøre en potentiel brand- og forbrændingsfare for kunderne, er det yderst vigtigt, at de kontrolleres på programmets websted. Kunderne bør straks holde op med at bruge de berørte vekselstrømledninger.
bemærk:
Ikke alle HPs og Compaqs bærbare computere og bærbare minicomputere er blevet solgt med de berørte vekselstrømledninger. Kunderne skal kunne dokumentere, at en berørt vekselstrømledning er leveret med deres bærbare computer, er købt med tilbehør eller er købt som en reservedel.

Undersøg, om din vekselstrømledning er berørt

HP beder kunderne om at tage følgende forholdsregler for at undersøge, om dette tilbagekaldelsesprogram omfatter deres vekselstrømledninger ved at følge disse trin:
  1. Frakobl vekselstrømledningen og vekselstrømadapteren tilsluttet den bærbare computer eller tilbehøret fra stikkontakten eller hovedforsyningen.
  2. Kontroller, om vekselstrømadapterens ende af vekselstrømledningen er mærket med "LS-15" på selve stikket. Hvis du ikke har "LS-15" på stikket, er vekselstrømledningen ikke berørt.
    Figur : Berørte vekselstrømledninger med "LS-15" på selve stikket
  3. Gå til webstedet for ombytningsprogrammet vedr. vekselstrømledninger til HPs bærbare computere for at se, om vekselstrømledningen til din bærbare computer er berørt.
    • Bærbare computere, vekselstrømadaptere og tilbehør til vekselstrømadaptere er ikke berørt. Kun vekselstrømledninger er berørt.
    • Ikke alle vekselstrømledninger med "LS-15" er berørt.
    • Kontrolprocessen kan vise, at din vekselstrømledning ikke er omfattet af denne tilbagekaldelse.
Bekræftede, berettigede vekselstrømledninger ombyttes gratis.

Bestil en ny vekselstrømledning

Med udgangspunkt i problemets omfang, vil HP gerne anmode dig om straks at holde op med at bruge den berørte vekselstrømledning ved at frakoble den fra stikkontakten og bestille en ny vekselstrømledning, når den er blevet kontrolleret på programmets websted.
bemærk:
Den bærbare computer vil fungere ved hjælp af strøm fra batteriet.
Kunder med vekselstrømledninger omfattet af dette tilbagekaldelsesprogram skal bestille deres gratis ombytning via webstedet for ombytningsprogrammet vedr. vekselstrømledninger til HPs bærbare computere.

Garanti på den ombyttede vekselstrømledning

Den ombyttede vekselstrømledning leveres med 90 dages garanti fra vekselstrømledningens modtagelsesdato.