hp-support-head-portlet

Funktioner
Indlæser...
HP's kundesupport - Vidensbase

hp-contact-secondary-navigation-portlet

Funktioner
Indlæser...

hp-share-print-widget-portlet

Funktioner
Indlæser...

hp-concentra-wrapper-portlet

Funktioner
Indlæser...

Stationære pc'er fra HP - Administration af strømindstillinger (Windows 7)

Dette dokument vedrører stationære computere fra HP og Compaq med Windows 7.
Dette dokument beskriver computerens strømstyringstilstande. Computere kan understøtte mange forskellige valgmuligheder, forbindelser og konfigurationer, som kan resultere i, at forskellige strømstyringsindstillinger bliver tilgængelige. De tilgængelige strømstyringsindstillinger på din computer kan være lidt forskellige fra de indstillinger, der vises i dette dokument.

Brug af Start-menuens indstillinger i Windows 7 for at ændre strømstatus

Som standard når du bruger hardwarens Tænd/sluk-knap eller vælger en indstilling for strømstatus fra menuen Start, gemmer Windows din aktuelle arbejdssession i hukommelsen og sætter computeren i strømbesparende tilstand, så du hurtigt kan genoptage dit arbejde.
Figur : Start-menuens indstillinger
Start-menuens indstillinger
Følgende tabel beskriver hver indstilling for strømstatus og dens funktion:
Navn
Beskrivelse
Luk computeren
Sluk kun, når du ønsker at slukke for strømmen til computeren eller ikke har planer om at bruge den i flere dage.
Skift bruger
Logger den aktuelle person af og giver mulighed for et hurtigt logon til en anden Windows-konto.
Log af
Logger den aktuelle person ud af Windows.
Lås
Beskytter computeren, når du forlader den i et kort øjeblik. Når computeren er låst, viser Windows velkomstskærmbilledet. Skriv din adgangskode for at låse op for computeren.
Genstart
Lukker Windows, lukker ned og genstarter computeren.
Slumre
Gemmer den aktuelle session i hukommelsen og sætter computeren i strømbesparende tilstand.

Windows-strømstyringsplaner

En strømstyringsplan er en samling af hardware- og systemindstillinger, som styrer, hvordan computeren bruger strøm. Du kan bruge strømstyringsplaner til at reducere computerens strømforbrug, optimere ydeevnen eller finde en balance mellem de to.
Windows indeholder følgende standardplaner, som kan hjælpe dig med at administrere computerens strømforbrug:
Strømstyringsplan
Beskrivelse
Balanceret (anbefales)
Balancerer automatisk ydeevne i forhold til strømforbrug.
Strømbesparelse
Sparer strøm ved at reducere systemets ydeevne.
Høj ydeevne
Optimerer systemets ydeevne og svartid.

Valg af strømstyringsplan i Windows 7

Gør følgende for at vælge en strømstyringsplan:
  1. Klik på Start , Kontrolpanel, og klik derefter på Hardware og lyd.
  2. Klik på Strømstyring.
    Figur : Strømstyring
    Strømstyring
  3. I vinduet Vælg en strømstyringsplan skal du vælge den ønskede strømstyringsplan.
    bemærk:
    Nogle computere har muligvis brugerdefinerede planer, som f.eks. Energy Star, der også vises i dette vindue.
    Figur : Valg af en strømstyringsplan
    Valg af en strømstyringsplan
  4. Luk vinduet Vælg en strømstyringsplan.

Ændring af en strømstyringsplan i Windows 7

Du kan ændre specifikke indstillinger i alle strømstyringsplanerne. Gør følgende for at ændre indstillinger i strømstyringsplaner:
  1. Klik på Start , Kontrolpanel, og klik derefter på Hardware og lyd.
  2. Klik på Strømstyring.
  3. Klik på Skift indstillinger for plan ud for den plan, du vil ændre.
    Figur : Ændring af indstillinger for plan
    Ændring af indstillinger for plan
  4. I vinduet Skift indstillinger for planen skal du vælge de indstillinger for visning og slumring, du vil bruge.
  5. Klik på Skift avancerede strømstyringsindstillinger for at ændre flere strømindstillinger.
    Figur : Ændring af indstillingerne for visning og slumring
    Ændring af indstillingerne for visning og slumring
  6. På fanen Avancerede indstillinger skal du udvide den kategori, du vil tilpasse, og derefter vælge de værdier, du vil benytte.
    Figur : Ændring af Avancerede strømstyringsindstillinger
    Ændring af Avancerede strømstyringsindstillinger
  7. Når du har gjort det, skal du klikke på OK og derefter klikke på Gem ændringer.

Opret din egen strømstyringsplan i Windows 7

Du kan oprette din egen plan alt efter, hvilken ydeevne du har brug for på din computer. Hvis du f.eks. vil bruge din computer til at se film, kan du oprette en strømstyringsplan med høj ydeevne med navnet Film, og skifte til denne plan, når du ønsker det. Gør følgende for at oprette din egen strømstyringsplan:
  1. Klik på Start, klik på Kontrolpanel, og klik derefter på Hardware og lyd.
  2. Klik på Strømstyring.
  3. I venstre rude skal du klikke på Opret en strømstyringsplan.
    Figur : Indstillingen Opret en strømstyringsplan
     Indstillingen Opret en strømstyringsplan
  4. I vinduet Opret en strømstyringsplan skal du vælge en plan, der har de funktioner, du vil bruge i den strømstyringsplan, som du er ved at oprette, skrive et navn for den nye plan i feltet Navn på plan og derefter klikke på Næste.
    Figur : Oprettelse af en strømstyringsplan
    Oprettelse af en strømstyringsplan
  5. Vælg de indstillinger for slumring og visning, du vil anvende, og klik på Opret. Den nye plan vises i vinduet Vælg en strømstyringsplan.
    Figur : Navnet på den nye strømstyringsplan vises
    Navnet på den nye strømstyringsplan vises
  6. Luk vinduet Vælg en strømstyringsplan.

Ændring af indstillinger for strømsparetilstande

Windows har flere strømsparetilstande. Dette afsnit beskriver, hvordan du ændrer indstillingerne for de følgende tilstande:
  • Slumretilstand: Som standard går Windows i slumretilstand, når du trykker på tænd/sluk-knappen. Dette gemmer den aktuelle arbejdssession i hukommelsen og sætter computeren i strømbesparende tilstand, så du hurtigt kan genoptage dit arbejde, når du vender tilbage til computeren.
  • Hybrid slumretilstand: Hybrid slumring er en strømbesparende slumretilstand, der hjælper med at beskytte åbne programmer og dokumenter, mens computeren er i en strømbesparende tilstand. I hybrid slumring gemmer Windows åbne dokumenter og programmer til hukommelsen og harddisken.
  • Dvaletilstand: Dvaletilstand er en strømbesparende tilstand, der gemmer åbne dokumenter og programmer på harddisken og derefter slukker for computeren. Når du er klar til at bruge computeren igen, kommer den hurtigt ud af dvaletilstanden og gendanner de åbne programmer og dokumenter, der blev gemt. Af alle de strømbesparende tilstande i Windows bruger dvaletilstand den mindste mængde af strøm.
  • Ikke til stede-tilstand: Ikke til stede-tilstand tillader computeren at fortsætte med at udføre opgaver, som f.eks. optagelse af planlagte tv-programmer eller deling af video og musik, men vises slukket.
Hvis du vil vide mere om ændring af indstillinger for en strømsparetilstand, skal du klikke på plustegnet (+) ud for den tilsvarende procedure nedenfor.

hp-feedback-input-portlet

Funktioner
Indlæser...

hp-feedback-banner-portlet

Funktioner
Indlæser...

hp-country-locator-portlet

Funktioner
Indlæser...
Land/område: Flag Danmark

hp-detect-load-my-device-portlet

Funktioner
Indlæser...