hp-support-head-portlet

Funktioner
Indlæser...

Velkommen til HP's kundesupport

hp-contact-secondary-navigation-portlet

Funktioner
Indlæser...

hp-share-print-widget-portlet

Funktioner
Indlæser...
  • Oplysning
    Information vedrørende seneste sikkerhedshuller

     

    HP er opmærksom på de seneste sikkerhedhuller refereret til som “speculative execution side-channel attacks” som har effekt på mange moderne processorer (Intel, AMD og ARM) og styresystemer. HP vil løbende give informationsopdateringer på denne support side, som snart vil være tilgængelig. 

hp-concentra-wrapper-portlet

Funktioner
Indlæser...

Pc'er fra HP - Brug af Microsoft Systemkonfiguration (Windows 10, 8)

Dette dokument vedrører computere fra HP og Compaq med Windows 10 og Windows 8.
Værktøjet Microsoft Systemkonfiguration (msconfig) er et Microsoft-program, som bruges til at ændre konfigurationsindstillinger, eksempelvis hvilken software der åbnes med Windows. Det indeholder flere nyttige faner: Generelt, Boot, Tjenester, Start og Funktioner. Dette dokument forklarer, hvordan du kan bruge disse faner til at løse problemer med din computer.
Figur : Vinduet Systemkonfiguration
Systemkonfiguration-vinduer med fanerne Generelt, Boot, Tjenester, Start og Funktioner markeret med røde cirkler
Åbning af msconfig for fejlfinding vedrørende softwareproblemer i Windows 10 og 8
I Windows skal du indtaste msconfig i Søg, og vælg derefter Systemkonfiguration i listen over søgeresultater i Windows 10 eller msconfig i Windows 8.
Vinduet Systemkonfiguration åbnes.
Fanen Generelt i vinduet msconfig
Til brug for fejlfinding kan du på fanen Generelt enten forhindre mindre vigtig software og mindre vigtige tjenester i at blive indlæst, eller du kan forhindre specifikke programmer i at blive indlæst.
Sådan forhindrer du al mindre vigtig software og alle mindre vigtige tjenester i at blive indlæst
Til brug for fejlfinding kan du følge disse trin for at forhindre alle programmer i at åbne automatisk, når Windows starter. Dette forøger mængden af tilgængelig hukommelse og processortid.
  advarsel:
Følg disse trin for at forhindre alle startelementer i at åbne, herunder antivirus-software og anden software, der muliggør vigtige funktioner. Følg udelukkende disse trin i forbindelse med fejlfinding. Hvis problemet løses ved at forhindre alle startelementer i at blive indlæst, kan du bruge fanen Start (se følgende afsnit) til at forhindre et specifikt software-element i at blive indlæst.
  1. Klik på fanen Generelt.
  2. Marker Valgfri start, og fjern markeringen ud for Indlæs startelementer.
    Figur : Fanen Generelt
    Fanen Generelt
  3. Klik på fanen Tjenester.
    Marker Skjul alle Microsoft-tjenester, så de ikke deaktiveres, og klik derefter på Deaktiver alle for at deaktivere de resterende elementer på fanen Tjenester.
    Figur : Fanen Tjenester
    Fanen Tjenester
  4. Genstart computeren, så ændringerne træder i kraft.
    Hvis problemet ikke længere opstår, efter at du har forhindret al software i at blive indlæst, kan du bruge fanen Start til at forsøge at finde den bestemte softwaretitel, som forårsager problemet. Marker alle undtagen én titel på fanen Start, og genstart. Fortsæt med at gøre dette - fravælge software og genstarte igen og igen - indtil problemet ikke længere opstår. Når du har afgjort, hvilken software der forårsager problemet, skal du afinstallere den eller forhindre den i at blive indlæst, når Windows åbnes.
  5. Når du er færdig med at bruge værktøjet Systemkonfiguration, skal du åbne det igen, markere Normal start og klikke på OK.
Sådan forhindrer du specifikke programmer i at blive indlæst
Brug fanen Generelt til at forhindre specifikke programmer i at blive åbnet sammen med Windows. Følgende muligheder findes på fanen Generelt:
  • Normal start - giver Windows besked på at åbne alle programmer, der normalt er planlagt til at starte sammen med Windows.
  • Diagnostisk start - starter Windows udelukkende med grundlæggende tjenester og drivere. Med denne tilstand kan du afgøre, om en grundlæggende fil i Windows er problemet.
  • Valgfri start - giver dig mulighed for at vælge, hvilke programmer og tjenester du vil åbne, og hvilke du vil forhindre i at åbne, på fanen Start.
Figur : Fanen Generelt
Fanen Generelt
Fanen boot i vinduet msconfig
Fanen Boot bruges til at ændre den måde, Windows starter på. Indstillingen på fanen Boot viser konfigurationsindstillinger inde i systemoplysningsfilen. Her er nogle af mulighederne på fanen Boot:
  • Sikker start: Minimal - Deaktiverer netværk. Starter op til Windows' brugergrænseflade (Stifinder) i fejlsikret tilstand, mens kun vigtige systemtjenester kører.
  • Sikker start: Alternativ brugergrænseflade - Deaktiverer netværk. Starter op til kommandoprompten i fejlsikret tilstand, mens kun vigtige systemtjenester kører.
  • Sikker start: Active Directory-reparation - Svarer til minimal fejlsikret tilstand, bortset fra, at Active Directory er aktiveret.
  • Sikker start: Netværk - Svarer til minimal fejlsikret tilstand, bortset fra, at netværk er aktiveret.
  • Ingen start med grafisk brugergrænseflade - Windows' velkomstbillede deaktiveres under boot
  • Startlog - Gemmer alle oplysninger om bootprocessen i en fil.
  • Grundlæggende grafik - Starter op til Windows' brugergrænseflade i minimal VGA-tilstand.
  • OS-startoplysninger - Viser drivernavn for hver driver, der indlæses under bootprocessen.
  • Gør alle startindstillinger permanente - Ændringer, som foretages i Systemkonfiguration, spores ikke. Hvis du senere vil foretage ændringer, skal du gøre det manuelt. Valg af Normal start på fanen Generelt fungerer ikke, hvis denne funktion er valgt.
  • Feltet Timeout - Brug af Msconfig kan bevirke, at skærmbilledet til valg af operativsystem vises i 30 sekunder; Det betyder, at den samlede opstartstid forlænges med 30 sekunder. Hvis du vil forhindre skærmbilledet til valg af operativsystem i at blive vist i 30 sekunder under opstart, kan du ændre linjen for timeout i feltet Timeout til nul.
    Figur : Fanen Boot
    Fanen Boot
Fanen for tjenester af vinduet msconfig
Fanen Tjenester viser en liste med integrerede Windows-tjenester og -programmer, der starter, når Windows 8 starter, eller som køres periodisk af Windows. Vær forsigtig, når du deaktiverer tjenester, da mange er vigtige for computerens funktion. Aktiver eller deaktiver start af programmer eller tjenester ved at markere eller fjerne markering i afkrydsningsfeltet ud for programnavnet.
Figur : Fanen Tjenester
Fanen Tjenester
Fanen Start i vinduet msconfig
Klik på Åbn jobliste på fanen Start.
Under Start vises en liste med software, der automatisk startes, når Windows indlæses. Brug denne fane til at forhindre specifik software i at åbne, når Windows starter. Dette kan være meget nyttigt, når du forsøger at finde frem til et program, der muligvis forårsager problemer med ydeevnen.
Figur : Fanen Start
Fanen Start
Følgende er en liste over nogle af de programtyper, der åbnes via Jobliste:
  • Antivirus-software - Deaktiver kun antivirus-software under fejlfinding. Sørg for at aktivere antivirus-softwaren, når du har afsluttet fejlfindingen.
  • Tastaturstyring - Deaktiver for at forhindre udvidede multimedietaster og lydstyrkekontrol i at fungere.
  • Ikoner på proceslinjen - Deaktiver for at forhindre et proceslinjeikon for et program i at blive vist på proceslinjen (ved siden af klokkeslættet).
Fanen Start i Joblisten viser en liste med aktuelle programmer, der åbnes automatisk, efter at Windows er åbnet, og viser status for hvert af dem. Deaktiver specifikke programmer ved at fremhæve programmet og klikke på Deaktiver.
  bemærk:
Denne liste er ikke udtømmende. Hvis du vil se en mere omfattende liste med softwareopgaver, henvises der til Undgå, at programmer startes, når Windows startes (Windows 8).
Deaktiver ikke følgende startelementer i forbindelse med diagnosticering:
  • HD-lydkontrolpanel
  • HP KBD EXE
  • hp digital imaging - hp all-in-one-serie
  • HPRun
  • hpsysdrv
  • HP Total Care Advisor
  • Operativsystemet Microsoft Windows
  • NVIDIA-produkter
  • Symantec Technologies-produkter
Figur : Jobliste
Fanen værktøjer i vinduet msconfig
Fanen Værktøjer viser en liste med diagnosticeringsværktøjer og andre avancerede værktøjer, du kan køre for at forbedre computerens ydeevne. Før du åbner et værktøj, bør du læse beskrivelsen ud for navnet på værktøjet for bedre at forstå dets funktion. Åbn et værktøj ved at vælge værktøjets navn på listen og klikke på knappenStart.
Figur : Fanen Værktøjer
Fanen Værktøjer

hp-feedback-input-portlet

Funktioner
Indlæser...

hp-online-communities-portlet

Funktioner
Indlæser...

Spørg gruppen!


Supportforum

Supportforum

Deltag i samtalen! Find løsninger, stil spørgsmål, og del råd med andre ejere af HP-produkter. Besøg nu


hp-feedback-banner-portlet

Funktioner
Indlæser...

hp-country-locator-portlet

Funktioner
Indlæser...
Land/område: Flag Danmark

hp-detect-load-my-device-portlet

Funktioner
Indlæser...