HP-kundesupport

hp-contact-secondary-navigation

Funktioner
Indlæser...
  • Alarm
    Sikkerhedstilbagekaldelses- og ombytningsprogram vedr. vekselstrømledninger til HPs bærbare computere. Vis artikel

Opdatering af BIOS

Dette dokument beskriver fremgangsmåden for at finde, downloade og installere opdateringer til BIOS (Basic Input Output System) eller ROM (ROMPaq) til din bærbare HP- eller Compaq-computer.
 bemærk:
Termen "ROMPaq" refererer til BIOS til Compaq Presario-computere fra før 2002.
Opdatering af BIOS, også kaldet "flashing af BIOS", erstatter BIOS-firmwaren. En vellykket BIOS-opdatering kan reparere eller forbedre aspekter af en computers ydelse eller give understøttelse til nyt installeret hardware. Men hvis der installeres en forkert opdatering, eller hvis opdateringsprocessen bliver afbrudt, kan bundkortet blive permanent ødelagt, hvilket gør computeren ude af stand til at starte. Det anbefales, at du kun opdaterer din BIOS, hvis et eller flere af følgende forhold gør sig gældende:
  • Opdateringen løser et problem med din computer.
  • Opdateringen forbedrer din computers ydelse på den ønskede måde.
  • Du planlægger at skifte operativsystem, processor eller en eller flere andre funktioner, og den nuværende BIOS-version understøtter ikke den nye konfiguration.
  • En HP-supportagent eller et HP-supportdokument anbefaler, at du downloader og installerer en specifik opdateret BIOS.
Følg et af nedenstående sæt af trin for at opdatere BIOS på din computer.
 advarsel:
Installer kun BIOS-opdateringer fra HP. Installer ikke BIOS-opdateringer fra bundkortproducentens hjemmeside. Hvis du gør det, kan det forhindre computeren fra at acceptere en HP-systemgendannelse.
Opdatering af BIOS
Brug følgende trin til at finde og installere en opdateret BIOS:
Før du begynder at opdatere BIOS
Følgende værktøjer og informationer er nødvendige for at udføre punkterne i dette dokument og undersøge, om der er tilgængelige BIOS-opdateringer:
  • Produktnummer
     bemærk:
    Produktnummeret findes normalt på en mærkat i bunden af computeren. Hjælp med at finde produktnummeret findes i HP-supportdokumentet Hvordan finder jeg modelnummer eller produktnummer?.
  • En internetforbindelse
    Hvis din computer ikke har forbindelse til internettet, skal du bruge en anden computer med internetforbindelse til at downloade opdateringen og gemme den på et flytbart medie (for eksempel en CD eller et USB-drev).
  • En udskrift af dette dokument
  • Blyant og papir
Trin 1: Finde det BIOS' aktuelle versionsnummer
For at finde den aktuelle version af BIOS på din computer skal du følge nedenstående fremgangsmåde.
  1. Windows 8: På startskærmen indtaster du msinfo32. Klik på msinfo32 på listen over resultater.
    Windows 7 og Vista: Klik på Start , indtast msinfo32 i søgefeltet, og vælg derefter msinfo32.exe på listen over resultater.
    Windows XP: Klik på Start, vælg Kør, indtast msinfo32.exe i feltet Åbn, og klik på knappen OK.
  2. I vinduet Systemoplysninger under kategorien Systemoversigt skal du lede efter punktet BIOS-version/dato. Det er din aktuelle BIOS-version.
    Figur : Systemoplysninger om BIOS-version/dato
    Punktet BIOS-version/dato
  3. Notér BIOS-versionen, og fortsæt med næste afsnit for at finde processortypen.
Trin 2: Finde processortypen
Nogle computermodeller har mere end én slags processor i løbet af deres levetid. En anden processor kan kræve en anden BIOS. Kontroller, hvilken processor der er installeret på din computer, og sammenlign den med dokumentationen i din BIOS-download, før du installerer BIOS-opdateringen.
Følg nedenstående trin for at finde ud af, hvilken processortype der er installeret på din computer.
  1. Windows 8: På startskærmen indtaster du msinfo32. Klik på msinfo32 på listen over resultater.
    Windows 7 og Vista: Klik på Start , indtast msinfo32 i søgefeltet, og vælg derefter msinfo32.exe på listen over resultater.
    Windows XP: Klik på Start, vælg Kør, indtast msinfo32.exe i feltet Åbn, og klik på knappen OK.
  2. I vinduet Systemoplysninger under kategorien Systemoversigt skal du lede efter optegnelsen processoroplysninger. Det er computerens processortype.
    Figur : Systemoplysninger i punktet Processor
    Punktet Processor
  3. Skriv oplysningerne om processoren ned. Giv dig god tid, så du sikker på, at den BIOS, du er ved at installere, kan bruges med din specifikke processor. Fortsæt med at finde og downloade BIOS-opdateringer.
Trin 3: Finde og downloade BIOS-opdateringer
For at finde og downloade BIOS-opdateringer til din computer skal du finde det specifikke produktnummer på din computer og gøre følgende:
  1. Gå til produktsiden for din computermodel.
    Hjælp til at finde produktnummeret på din bærbare computer findes i HP-supportdokumentet Hvordan finder jeg modelnummer eller produktnummer?
  2. Vælg det operativsystem (f.eks. Microsoft Windows 8.1 (64-bit)), som kører på din computer, og klik derefter på Send.
     bemærk:
    Hvis det operativsystem, som du har brug for, ikke er på listen, er opdateringer for din computer ikke tilgængelig fra HP på nuværende tidspunkt.
  3. Websiden viser en liste over tilgængelige opdateringer til din computer. Hvis en BIOS-kategori er på listen, skal du vælge BIOS.
    • Hvis en BIOS-kategori ikke er vist på listen på websiden, er BIOS-versionen på computeren muligvis allerede den senest tilgængelige.
    • Hvis opdateringen er nyere end din aktuelle BIOS, skal du vælge den download, der passer til din processor, og følge vejledningen på skærmen.
    • Hvis den angivne BIOS er den samme eller en ældre version end den nuværende BIOS på computeren, kan du afslutte denne procedure. Computeren kræver ikke en BIOS-opdatering på nuværende tidspunkt.
  4. Klik på Flere oplysninger for at få vist oversigt, installationsvejledning og systemkrav til BIOS-opdateringen.
    Det er vigtigt at læse afsnittene Oversigt og Systemkrav for at bekræfte, om BIOS-opdateringen gælder for din computer. Installation af en BIOS, som ikke er designet til processoren eller operativsystemet på din computer, kan forårsage, at computeren holder op med at virke.
  5. Klik på Download, og når du bliver bedt om det, skal du klikke på Gem som for at gemme filen på en praktisk placering, f.eks. på skrivebordet.
     advarsel:
    Du må ikke vælge muligheden Kør for en BIOS-opdatering via netværket.
    BIOS-billedet gemmes nu på computeren. Fortsæt til næste afsnit for at installere BIOS-opdateringen.
Trin 4: Installere BIOS-opdateringen
Når du har downloadet og gemt den seneste BIOS-version på computeren, skal du installere det nye BIOS-billede. Det tager nogle få minutter at installere BIOS-opdateringen. Det er vigtigt at være tålmodig - afbryd ikke opdateringsprocessen.
Installer BIOS-opdateringen ved at følge disse trin.
  1. Tilslut strømforsyningen til den bærbare computer. Afbryd ikke strømmen under BIOS-opdateringen.
  2. Luk alle åbne programmer, og deaktiver din antivirussoftware midlertidigt. Husk at genaktivere antivirus-softwaren, når installationen er fuldført.
  3. Find BIOS-filen (eksempel på filnavn: SP12345.exe), som du har downloadet og gemt på en praktisk placering på din computer.
  4. Dobbeltklik på filen for starte installationen, og følg vejledningen på skærmen.
  5. Vent, til installationen er færdig, og genstart derefter computeren, når du bliver bedt om det.
    Den seneste BIOS-version er nu installeret på computeren.
Opdatering af BIOS, når Windows ikke starter (Windows 8 eller Windows 7)
Unified Extensible Firmware Interface (UEFI) er firmware-kode fra en chip på bundkortet, som indeholder ekstrafunktioner udover Basic Input/Output System (BIOS). Hvis computeren ikke vil starte op i Windows, og computeren har en UEFI-startmenu, kan du opdatere system-BIOS'en ved hjælp af UEFI.
 bemærk:
Hvis computeren ikke har UEFI, skal du opdatere BIOS ved hjælp af den anden metode, der er beskrevet i dette dokument.
Brug følgende trin til at opdatere BIOS via UEFI-menuen:
Før du begynder at opdatere BIOS
Følgende værktøjer og oplysninger er nødvendige for at udføre trinnene i dette afsnit:
  • Produktnummer
     bemærk:
    Produktnummeret findes normalt på en mærkat i bunden af computeren. Hjælp til at finde produktnummeret findes i HP-supportdokumentet Hvordan finder jeg modelnummer eller produktnummer?.
  • En internetforbindelse
    Hvis din computer ikke har forbindelse til internettet, skal du bruge en anden computer med internetforbindelse til at downloade opdateringen og gemme den på et flytbart medie (for eksempel en CD eller et USB-drev).
  • Et tomt USB-drev
Trin 1: Finde og downloade BIOS-opdateringer
For at finde og downloade en BIOS-opdatering til din computer skal du finde det specifikke produktnummer på din computer og gøre følgende:
  1. Slut et tomt USB-drev til computeren.
  2. Gå til produktsiden for din computermodel.
    Hjælp til at finde produktnummeret på din bærbare computer findes i HP-supportdokumentet Hvordan finder jeg modelnummer eller produktnummer?
  3. Vælg det operativsystem (f.eks. Microsoft Windows 8.1 (64-bit)), som kører på din computer, og klik derefter på Send.
  4. Websiden viser en liste over tilgængelige opdateringer til din computer. Hvis en BIOS-kategori er på listen, skal du klikke på BIOS.
  5. Klik på Flere oplysninger for at få vist oversigt, installationsvejledning og systemkrav til BIOS-opdateringen.
    Det er vigtigt at læse afsnittene Oversigt og Systemkrav for at bekræfte, om BIOS-opdateringen gælder for din computer. Installation af en BIOS, som ikke er designet til processoren eller operativsystemet på din computer, kan forårsage, at computeren holder op med at virke.
  6. Klik på Download, og klik derefter på Kør.
  7. Klik på Næste i vinduet Guiden InstallShield.
    Figur : Guiden InstallShield
    Guiden InstallShield
  8. Vælg Jeg accepterer vilkårene i licensaftalen, og klik på Næste.
    Figur : Slutbrugerlicensaftale
    Slutbrugerlicensaftale i guiden InstallShield
  9. HP System BIOS Update Utility åbnes. Klik på Næste.
    Figur : HP System BIOS Update Utility
    HP System BIOS Update Utility
  10. Vælg Opret genoprettelse på et USB-flashdrev, og klik derefter på Næste.
    Figur : Opret genoprettelses-USB-flashdrev
    Opret genoprettelses-USB-flashdrev i HP System BIOS Update Utility
  11. Vælg dit USB-drev på listen, og klik derefter på Næste.
    Figur : USB-flashdrev
    Vælg et USB-flashdrev i HP System BIOS Update Utility
  12. Vent, mens BIOS-filerne kopieres til dit USB-drev. Når meddelelsen Genoprettelsesflashdrevet blev oprettet vises, skal du klikke på Afslut.
    Figur : Genoprettelsesflashdrevet blev oprettet
    Genoprettelsesflashdrevet blev oprettet i HP System BIOS Update Utility
  13. Klik på Annuller for at lukke HP System BIOS Update Utility.
    USB-drevet til BIOS-gendannelse er klar til brug. Fortsæt til næste trin.
Trin 2: Åbn menuen Hardware Diagnostics UEFI
Benyt fremgangsmåden i et af de følgende afsnit til at åbne menuen Hardware Diagnostics UEFI:
Trin 3: Opdatering af BIOS
Med menuen Hardware Diagnostics UEFI åben skal du bruge følgende trin til at opdatere BIOS:
  1. Tilslut strømforsyningen til den bærbare computer. Afbryd ikke strømmen under BIOS-opdateringen.
  2. Tilslut USB-drevet, der indeholder BIOS-filen til den bærbare pc.
  3. Klik på Firmware Management eller BIOS Management på skærmbilledet HP PC Hardware Diagnostics UEFI.
    Figur : Firmware Management
    Firmware Management i menuen Hardware Diagnostics UEFI
  4. Klik på BIOS Update.
    Figur : BIOS Update
    BIOS Management: BIOS Update
  5. Skærmbilledet BIOS Management viser den aktuelle version af BIOS. Klik på Select BIOS Image To Apply, og naviger derefter til USB-drevet (HP_TOOLS).
    Figur : Select BIOS Image To Apply
    BIOS Management: Select BIOS Image To Apply
  6. På HP_TOOLS skal du åbne mappen HEWLETT_PACKARD og derefter navigere til BIOS-billedet. Filen gemmes i en mappe med navnet BIOSUpdate, CURRENT, NEW eller PREVIOUS.
  7. Vælg BIOS-opdateringsfil.
  8. Hvis BIOS er låst med en administratoradgangskode, skal du indtaste adgangskoden og derefter trykke på Enter.
    Figur : Indtast BIOS-administratoradgangskoden
    BIOS Management: Indtast BIOS-administratoradgangskoden
  9. Skærmbilledet BIOS Management viser status for skrivning og bekræftelse. Vent, til opdateringen er udført.
    Figur : Status for skrivning af nyt BIOS-billede
    BIOS Management: Status for skrivning af nyt BIOS-billede
  10. Hvis BIOS-opdateringen lykkes, vises et skærmbillede med status for fuldførelsen, og systemet genstarter automatisk efter 30 sekunder. Forsøg ikke at slukke for computeren, mens systemet genstarter.
    BIOS-opdateringen er færdig.
    Figur : System-BIOS-opdatering er færdig
    BIOS Management: System-BIOS-opdatering er færdig
    Hvis BIOS-opdateringen mislykkes, vises et skærmbillede med en fejlmeddelelse, og systemet genstarter automatisk efter 30 sekunder.
    Yderligere oplysninger om fejlen vises, hvis de er tilgængelige. Hvis BIOS blev skrevet, vil systemet udføre en BIOS-gendannelse efter en genstart. Forsøg ikke at slukke for computeren, mens systemet genstarter.
    Figur : Systemets BIOS-opdatering mislykkedes
    BIOS Management: Systemets BIOS-opdatering mislykkedes
EmptyPortlet
Contact HP

Kontakt HP

Lad HP hjælpe dig med at finde svaret eller lokalisere et servicested Kontakt os >

Land: Danmark